Vi ved lidt, men du som medarbejder og borger med behov for hjælp til medicindosering, ved bedst – Det var tilgangen og holdningen Klaus Qvortrup havde under udviklingen af medicinhuskeren InnoFree. I samarbejde med eksterne udviklere og utallige videns-institutter måtte han indrømme, at det var umuligt at kende behovene ude hos kommunerne og målgruppen.  

Se også artiklen: Innopendence med eksterne konsulenter i ryggen  

For hvordan skulle man kunne udvikle en medicinhusker, der både løser medarbejdernes behov for mere tid i hverdagen og borgerens behov for større selvstændighed i landets kommuner, uden at have en gennemgående forståelse og indsigt i det daglige arbejde og hverdagen i det enkelte hjem? 

For at kunne vurdere hvordan Kibodan bedst muligt kunne løse de behov der var i hjemmeplejen, var Kibodan nødt til at få klart defineret, hvilke indsigter og vaner som hjemmeplejen havde. Produktudviklingen bag InnoFree blev derfor brudt ned i faser og adskillige testforsøg i og med udvalgte kommuner i Danmark.  

1. Først kom selve konceptudviklingen bag InnoFree. Dette skete i samarbejde med Nopii -kommunerne, hvor der blev kommunikeret behov, og resultatet blev fokus på sensorteknologi og IoT. De første behov og ønsker til vores produkt var nu blevet udtrykt og defineret.

    

2. Hernæst kom første prototype efter flere års produktudvikling, der blev testet over flere gange med Gladsaxe Kommune. De kom med justeringer og rettelser til både udsende og funktionalitet. Det vigtigste var, at produktet passede ind til hjemmeplejens og borgerens behov. Der blev tilpasset lyd og udseende.

    

3. En ny prototype blev herefter udviklet. Derefter fik samtlige kommuner, her iblandt Vesthimmerland-, Odsherred-, Esbjerg- og Mariagerfjord kommune, en ny tilrettet prototype og kunne herefter give deres feedback, indsigter og rettelser til InnoFree.

InnoFree skal være en hjælp for medarbejderne, ikke en hindring. Den er medarbejdernes støtte til en bedre struktureret arbejdsdag. Den er borgernes redskab til mere selvstændighed og frihed – og til sidst er den, de pårørendes og vores alles middel til at skabe mere tryghed og sikkerhed om korrekt medicinadministrering.  

Vi kan derfor med stor stolthed i stemmen sige; ”NEJ” Vi ved ikke bedst, det gør I – medarbejderne og de enkelte borgere i kommunerne. I har været med til at skabe ny innovativ velfærdsteknologi, der kan give både glæde og gavn til pårørende, borgerne og socialt og sundhedsfagligt personale – Tak for jeres hjælp.